Din indkøbskurv er tom

Allerede oprettet Bruger

Husk log ind

Om os

Henrik Krogh og Ida Wang



Stay sharp shoppen ejes af Stay sharp - et forlag og prduktionsselskab stiftet af Henrik Krogh og Ida Wang. Filosofien bag Stay sharp er, at du for at forøge din livskvalitet og skabe Work Life Balance er nødt til at dele din nye viden og dine nye værktøjer med dem, som lever tættest på dig i hverdagen. Dine kolleger, din chef, din familie og dine venner.

Vores mission er derfor at producere og udgive multimedieprodukter og specielt udviklet træningsudstyr, der kan:
 

  • Forøge din livskvalitet og holde dig skarp
  • Hjælpe dig med at skabe Work Life Balance
  • Opbygge den samme viden og et fælles sprog i dit netværk


Vi bestræber os på at lave produkter til en pris, som de fleste har råd til, men vi stiller også en meget stor del af vores viden og værktøjer gratis til rådighed på www.henrikkrogh.dk.

Henrik Krogh   Om Henrik Krogh
Strategisk rådgiver med 20 års professionel erfaring.

Udfra en baggrund som kropsterapeut har han holdt over 1000 foredrag om livskvalitet, stress og ledelse.

Han har lavet ledertræning og rådgivet topledere bl.a. i SAS, Arla, DR, Novo Nordisk, Topdanmark, Multidata og Coca-Cola.

Henriks varemærke har altid været at servere sine budskaber på en humoristisk måde, der skaber håb og handlekraft.

Har været hovedkilde på de 3 første bøger i Skandinavien omkring sammenhængen mellem ledelse og stress. Er ofte blevet benyttet som ekspert af medierne bl.a. i DR's serie "Stress - den moderne syge", "Besat af arbejde" og "Det gode liv", samt Børsen Executives serie om nye ledelsesredskaber til forebyggelse af stress.

I dag bruger Henrik sin viden og erfaring 100 % på forebyggelse ved at holde foredrag om "Work | Life Kung Fu" og "Fra overlevelse til overskud". Resten af hans tid bruger han på individuel rådgivning og træning bl.a. af proaktive topchefer og deres bedste medarbejdere. Bl.a. i Middelfart Sparekasse, SAS Ground Services og på Nørrebro Teater.

Ida Wang   Om Ida Wang
Fotograf og designer

Ida Wang har trådt sine tekniske og designmæssige barnesko hos Kaospiloterne og Mouse House i Århus i midten af 90'erne. Hun er uddannet Cand. IT fra IT-Universitet i København 2002, med en bachelor i Film og Medievidenskab og Teatervidenskab samt sidefag i Kulturformidling.

Hun har været tilknyttet Københavns IT-Universitet som ekstern underviser i streaming media, har stiftet virksomheden Stay sharp sammen med Henrik Krogh og har desuden arbejdet i flere år i kommunikationsbranchen bl.a. i Advice A/S og i 1508 A/S, indtil hun startede IW by Ida Wang i 2002. Læs mere på Idas hjemmeside www.idawang.dk.

Nyheder

Nyt foredrag: FRA BATTLEMIND TIL SAFEMIND" kan nu ...
Tirsdag den 10 maj 2011 kl. 19.30 - 22 afholder Henrik ...
Tirsdag den 9 november kl 19.30 - 22 afholder Henrik ...